onsdag den 7. maj 2008

Jernspurv

Jernspurven er en fugl der ikke gør meget væsen af sig - mange gange bliver den forvekslet med en gråspurv. Men jernspurven er anderledes, den har et tyndt næb, et blygråt hoved og hals, men har en brunlig spurveligende ryg og vinger. Hun og han er stort set ens, hannen er dog lidt mere blygrå på hoved og hals.
Jernspurven starter med at synge i marts måned, den er ikke krævende men hensyn til bosted - den bor i skove, krat, haver, hegn osv. Jernspurven er 13-14,5 cm og lægger 4-6 æg - rugetiden er 11-13 dage og den få 2 kul om året.Jernspurven spiser frø, bær og små insekter.
De fleste danske jernspurve er trækfugle, som trækker sydover i vinterhalvåret, men de fulge som bor nær mennesker er de fleste standfugle.
Jeg begyndte at lægge mærke til jernspurven, fordi den aldrig var i selve mejsekuglen. Jeg viste at gråspurvene kom i mejsekuglerne og havde egentlig taget den som gråspurv. Den/de hoppede hele tiden hen over græsplænen og lidt i bedene. Jeg fik taget et billed og kunne ved hjælp af zoom se at det var en jernspurv.
litteratur: Politikens store fuglebog

Ingen kommentarer: