Tanker omkring fugle i haven

Her i den seneste tid har jeg hold meget øje med fuglene i vores have. Jeg har fodret dem -- især med "mejsekugler". Der har været en lind strøm af fugle ved "fodrebrættet", men det har faktisk også virket som om der kom andre fugle til, som egentlig ikke var ved fodrebrættet, men som bare var i området, fordi der var andre fugle - tryghed??

At fodre fugle er en god pædagogisk aktivitet, det giver mulighed at få fuglene tæt på og i højre grad få mulighed for at se hvilke fugle, som kommer i "haven". Når jeg fodre får jeg fuglene koncentreret på et lille sted, der gør det nemmere at se og overskue, hvilke fugle som kommer i "haven" og ikke mindst se hvordan fuglene ser ud.

Aktivteten har kan indeholde disse elementer: Lave fedtkugler/halvekokosnødder, lave fodrebrædt, fodre fuglene - reglmæssigt, iagttage/skrive ned hvilke fugle, der kommer og hvad de spiser, genkende fuglene i fuglebog, lære/læse om fuglene (yngleplads, føde, antal unger osv.)lytte og lære fuglestemmer at kende.

Jeg har tidligere fodret fugle i min have, men ikke med nærmere overvejelser om hvad jeg kunne bruge det til andet end at fuglene er flotte at kigge på. Ved at jeg sat fokus på fuglene fandt jeg faktisk ud af, at der kom nogle fugle som jeg ikke havde lagt mærke til før - nemlig jernspurven. Jeg er næsten sikker på, at den har været der før, men at jeg bare har taget den for en gråspurv eller ligende. Det får mig til at tænke på ,som står i bog "perspektiv på friluftlivets pædagogik"s.91. "Måske ser vi det vi har lært at se, tænker det vi har lært at tænke, oplever det vi har lært at opleve?" Måske har jeg lært "bare"at kigge på fugle og det er den måde man oplever fugle på!? Hvad er det så jeg/vi lærer store som små? Jeg lærer dem det jeg har lært, men mindre jeg bevist sætter mig ind i en anden måde at tænke på. Så er dilemmaet er, hvad er det rigtige at lære børn og unge?

I næste periode vil jeg fange små dyr i haven og se, hvad der er...