Lejrepladsen

Kanotur til Kidholmene

Fredag 16/5 til Lørdag 17/5 overnattede hele naturfagsholdet '08 fra UCSyd på Houens Odde Spejdercenter. Vi havde en rigtig hyggelig tur med fantastisk vejr. Her kan du se resten af billederne fra turen.

Bogfinke

Bogfinken er en af de mest almindelige fulge i Danmark kun overgået af solsorten. Det skønnes at der er 1,7 mio ynglepar i Danmark.
Bogfinken er ca 14-16 cm, lægger 4-6 æg, men kun en gang årligt. Bogfinken ryge i 12-14 dage. Bogfinken er både træk- og standfugl, men det er dog mest hunnen og ungfugle, der fortrindsvis er trækfugl. Bogfinken spiser frø, frugter, insekter og små dyr. Bogfinken finder sin føde på jorden ligesom jernspurven. Bogfinken yngler i alle slags skove, parker og ældre haver. Hunne er brun og grå på hoved og bryst, mens hannen har en blågrå isse og nakke, og et rødligt bryst og underside.
I forbindelse med at jeg hold øje med fuglene opdagede jeg, at det faktisk er bogfinkens sang jeg var mest glad og den der betyder forår for mig.

Jernspurv

Jernspurven er en fugl der ikke gør meget væsen af sig - mange gange bliver den forvekslet med en gråspurv. Men jernspurven er anderledes, den har et tyndt næb, et blygråt hoved og hals, men har en brunlig spurveligende ryg og vinger. Hun og han er stort set ens, hannen er dog lidt mere blygrå på hoved og hals.
Jernspurven starter med at synge i marts måned, den er ikke krævende men hensyn til bosted - den bor i skove, krat, haver, hegn osv. Jernspurven er 13-14,5 cm og lægger 4-6 æg - rugetiden er 11-13 dage og den få 2 kul om året.Jernspurven spiser frø, bær og små insekter.
De fleste danske jernspurve er trækfugle, som trækker sydover i vinterhalvåret, men de fulge som bor nær mennesker er de fleste standfugle.
Jeg begyndte at lægge mærke til jernspurven, fordi den aldrig var i selve mejsekuglen. Jeg viste at gråspurvene kom i mejsekuglerne og havde egentlig taget den som gråspurv. Den/de hoppede hele tiden hen over græsplænen og lidt i bedene. Jeg fik taget et billed og kunne ved hjælp af zoom se at det var en jernspurv.
litteratur: Politikens store fuglebog

Tanker omkring fugle i haven

Her i den seneste tid har jeg hold meget øje med fuglene i vores have. Jeg har fodret dem -- især med "mejsekugler". Der har været en lind strøm af fugle ved "fodrebrættet", men det har faktisk også virket som om der kom andre fugle til, som egentlig ikke var ved fodrebrættet, men som bare var i området, fordi der var andre fugle - tryghed??

At fodre fugle er en god pædagogisk aktivitet, det giver mulighed at få fuglene tæt på og i højre grad få mulighed for at se hvilke fugle, som kommer i "haven". Når jeg fodre får jeg fuglene koncentreret på et lille sted, der gør det nemmere at se og overskue, hvilke fugle som kommer i "haven" og ikke mindst se hvordan fuglene ser ud.

Aktivteten har kan indeholde disse elementer: Lave fedtkugler/halvekokosnødder, lave fodrebrædt, fodre fuglene - reglmæssigt, iagttage/skrive ned hvilke fugle, der kommer og hvad de spiser, genkende fuglene i fuglebog, lære/læse om fuglene (yngleplads, føde, antal unger osv.)lytte og lære fuglestemmer at kende.

Jeg har tidligere fodret fugle i min have, men ikke med nærmere overvejelser om hvad jeg kunne bruge det til andet end at fuglene er flotte at kigge på. Ved at jeg sat fokus på fuglene fandt jeg faktisk ud af, at der kom nogle fugle som jeg ikke havde lagt mærke til før - nemlig jernspurven. Jeg er næsten sikker på, at den har været der før, men at jeg bare har taget den for en gråspurv eller ligende. Det får mig til at tænke på ,som står i bog "perspektiv på friluftlivets pædagogik"s.91. "Måske ser vi det vi har lært at se, tænker det vi har lært at tænke, oplever det vi har lært at opleve?" Måske har jeg lært "bare"at kigge på fugle og det er den måde man oplever fugle på!? Hvad er det så jeg/vi lærer store som små? Jeg lærer dem det jeg har lært, men mindre jeg bevist sætter mig ind i en anden måde at tænke på. Så er dilemmaet er, hvad er det rigtige at lære børn og unge?

I næste periode vil jeg fange små dyr i haven og se, hvad der er...

Ved "fuglebrædtet"

Det øverste billede er af 2 skovspurve.
Det 2 billed er af en skovpurv og 2 jernspurve
Det 3 billed er af en musvit
Det 4 billed er af en bogfinke hun

Fasan....

Fasanerne har jeg ikke set siden i min have og har heller ikke fundet nogle spor i haven, men jeg ved den stadig er der ....Hvorfor? Nogle dagen kan jeg høre kokken gokke flere gange i timen og andre gange et par gange om dagen, så kokken er der stadig, men hønsene har jeg ikke set, men de er nok også i gang med at ruge en ny generation af fasaner til verden.....
Her er lidt fakta om fasanen:
Fasanen er importeret fra Asien i 1500 tallet af dansk konger og herremænd, som ville bruge fasanen til at jage efter. Fasanen blev udbredt i Danmark (resten af Europa) forholdsvis hurtigt. Mange godser lavede ”hønsegårde”, hvor de opdrættede fasanerne, som så senere blev sat ud af herremanden, så han kunne skyde den igen. Fasanerne blev udruget og ”opfostret” af almindelige høns.
Ikke alle er begejstret for fasanen. Ørne og falke blev kraftig udryddet af jægere, da de åd godsejernes fasaner. Derfor har ørne og falke haft en kraftigt nedgang i antal siden fasanen kom til landet.
I 1840 begyndte fasanen selv at yngle i den frie natur i Danmark, og man mener, at der ca. er 250.000-300.000 par som yngler i Danmark i dag.
Selv om fasanen selv yngler i Danmark i dag, er der stadig mange godser og også private, som stadig opdrætter fasaner og sætter fasanerne ud i forbindelses med jagt. Der skydes årligt omkring 800.000 fasaner og man mener at ca. 2/3 af disse er udsat.
Kokken (hannen) vejer ca. 1.100-1.600 g og har et sort hoved, rødbrun krop og en lang hale. Kokken er polygam. Hønen (hunnen) vejer ca. 8.00-1.300 g er ikke nær så farverig som kokken. Hønen er gråbrun med mørke pletter. Hønens ”farve valg” er meget praktisk, da der er hønen, der ruger æggene ud gemt mellem halvlangt græs. Æggene lægges midt i april måned og udklækkes ca. 1 måned senere. Den første tid er kyllingerne meget sårbare, især kulde og regn i flere dage i træk slå kyllingerne ihjel, da de ikke har mulighed for at tørre sig.
Fasanen opholder sig mange forskellige steder; åbne områder, skove og hegn. Fasanen sover i høje træer om natten for at undgå at blive ædt af fx ræven. Fasanens føde består af lidt af hvert; små insekter, biller, snegle og plantefrø.

I den kommende periode skal jeg undersøge nærmere, hvilke dyr der kommer på biotopen. Når det bliver lidt varmere og der kommer flere planter op skal disse også undersøges nærmere.
Så skal jeg bruge mere tid på at sætte mig ind i de enkelte planter og dyr.

Litteratur:
http://www.landbocentrum.dk/nyhedsbreve/fasanen06%20lysegr%C3%B8n.pdf
http://da.wikipedia.org/wiki/Fasan

Fugle i haven

Jeg har været i gang med at se, hvilke fugle der kommer på min have. Indtil videre har jeg set solsorte, musvitter, blåmejser, skovspurve, jernspurve, bogfinker - billeder af dem kommer senere....

Op og ned på alting

Påsken ligger tideligt i år, men allerede nu - længe inden påske - er mine påskeliljer ved at springe ud. Som I kan se er der sket meget med påskeliljerne siden sidste billede for ca 14 dage siden, hvor påskeliljerne ses sammen med fasanbesøget.

Dyr i kirsebærsten

Så har jeg været ude at kigge efter, om der havde været dyr og spise af mine kirsebærsten. Selvfølgelig havde der været det! Jeg fandt mit papir frem med "Eksempler på dyrebehandlede nødder og andre frugter"

Så nu vil jeg gerne spørge om I kan se, hvilket dyr der har spist af mine kirsebærsten?

Min biotop...

Jeg har valgt et stykke af min have - et blomstrebed mm. Jeg bestemte mig forstedet da jeg forleden kiggede ud ad mit vindue og så jeg havde besøg i den del af haven. Her er gæsterne....

En fasan med et pænt harim - 3 høns

Her er et mere overordnet billede af min biotop.

Sådan her ser jordbunden ud i bedet. Jorden er fuld af små sten fra surekirsebær, da der står et kirsebærtræ midt i bedet.

Naturfag

Så har jeg også oprettet en blog til naturfag. Har ikke endnu bestemt hvor min biotop skal være, men det kommer nok...